Tillid tager afsæt i en følelse af tryghed og accept.
Det er en vibration der ligger i vores celler og det mærkes som en lethed. Utryghed føles tungt, og vi får lyst til at handle os væk fra usikkerheden til en følelse af sikkerhed. Men som det kinesiske ordsprog siger, er der forskellige måder at reagere på 'fare': I blæsevejr bygger nogen læhegn og andre bygger vindmøller.
Hvordan vi mærker os selv og har kontakt med den indre følelse af tryghed, har stor betydning for hvilken vej vi vælger. Måske vælger vi at undlade noget, eller vi undgår nogen. Måske er det simpelthen noget vi ikke tillader os selv, eller noget vi kun tør drømme om.
De essentielle olier kan hjælpe os med at komme i kontakt med den blide, stærke indrefølelse af at være i kontrol, så vi ikke behøver at bruge meget fokus og energi på at udøve kontrol.
Det kalder måske på en forklaring.
Vores celler genkender oliernes vibration og kan forstå den energi de har med til os. Vores krop er intelligent og selvhelende, når vi tilfører den vibration og næring som den har brug for.
Når vi 'taler' til kroppen med essentielle olier der taler ind i tillid, tryghed og accept, så kommer kroppen i kontakt med den vibration og kan slippe følelser, som ikke er i overenstemmelse med tillid, tryghed og accept.
Læge Charlotte Bech, har sagt dette om de essentielle olier til Jyllands Posten: 'Uanset hvilken metode man vælger, trænger de bioaktive komponenter ind i blodbanen og bliver ført rundt til hele kroppen og alle organer, celler og væv. Den seneste forskning viser, at de kan trænge helt ind i cellekernen og komme helt ind i vores DNA og påvirke og ændre den genetiske ekspression.'
Vi heler indefra og ud og oppe fra og ned. Når følelser forløses slippes også fastlåst energi.
Vi oplever med alle vores sanser, og vi fornemmer stemninger som ord sjældent 'fanger' dybt nok. Olierne taler på magisk vis med vores krop og celler med en ordløs terapi, som støtter os i det, som vi ofte mangler ord til, men som alligevel er der...som en vibration...
De er geniale til at styrke en oplevelse i os af energisk sikkerhed og beskyttelse og heale hjertet og følelser, som mange af os forlængst er forbi, men som stadig er som en vibration og energi i vores celler.
Her nogle af de helt oplagte essentielle olier til at støtte en følelse af indre tryghed og tillid:
Yarrow Pom skaber en følelsesmæssig og energisk sikkerhed. Det tjener som beskyttelse mod negativ påvirkning, der dræner energi og styrke. Det kan være påvirkninger fra andre individer, verdensbegivenheder eller usynlige/ukendte åndelige energier.
Yarrow har evnen til at fordrive følelsen af mørke, der kan fylde personer med ængstelse bekymring og frygt.
Yarrow kan hjælpe med at harmonisere vores energisystem efter en krise eller traumer. Dens regenererende egenskaber hjælper med at afbalancere efter kemiske påvirkninger - og skabe en positiv påvirkning og øget flow og energi i en stillestående Chi (Livsenergi/kraft). Uanset hvad påvirkningen har været, kan Yarrow hjælpe med denne følelse af at være styrket, beskyttet og forynget.
Yarrow støtter i at skelne mellem lys og mørke.
Den tilskynder os til at åbne for kærlighed og forbindelse, når der er lukket ned for at beskytte.
Ved at kombinere Yarrow med Pom tilføjes et lag eller en dybde og kompleksitet, der forstærker de følelsesmæssige egenskaber i begge olier. Pom er i mange kulturer betragtet som en hellig plante der symboliserer menneskelige 'grundlove' af overbevisninger og idealer om liv, død, læring af visdom og frugtbarhed.
Pom bringer det spirituelle element ind - et smukt match.
Geranium handler om kærlighed og tillid Den genskaber tillid til godheden i andre og verden. I sær når vi har mistet tilliden hjælper Geranium med at turde tilliden. Geranium opfordrer til følelsesmæssig ærlighed, kærlighed og tilgivelse. Den skaber modtagelighed til kærlige forbindelser.
Den hjælper med at hele et såret hjerte og mærke følelserne af smerte eller sorg som har været undertrykt. Den blødgør vrede og healer sår, så hjertet igen kan være åbent.
Hjertet kan også kaldes den følelsesmæssige healer
Genranium er en blid olie, perfekt til børn og babyer. Det nærer vores indre barn og lærer os at tage ansvar og passe på det område i os.
Svære følelser er svære at være sammen med. Det Geranium kan støtte os med er at se og favne vores følelser med hjertets varme og ikke med hjernen.
Noget skal bare favnes af os, fordi det er....
Rose står for kærlighed og healing af hjertet. Rosenolien har højere vibration end nogen andre olier. Det er en kraftfuld heler af hjertet og støtter os i at modtage og skabe kontakt til dyb kærlighed der åbner for medfølelse og varme.
Rose inviterer os til at elske ubetinget i forbindelsen til vores autencitet og helhed
Ylang ylang - støtter hjertets enkle og intuitive vej. Ylang yllang støtter vores evne til at lytte til hjertes visdom, som også er forbindelsen til at vælge det, som er vores vej.
Den er en stærk støtte i følelsesmæssig healingsarbejde og i at slippe blokerede følelser som vrede og sorg.
Ylang ylang skaber muligheden for et naturligt nærende flow, med plads til de mange forskellige variationer af følelser, som kan mærkes ved forbindelsen med hjertets stemme.
Den hjælper os med at slippe manglende glæde, stress og overanalysering og skabe forbindelse til vores intuition og følelser af glæde.
Arborvitae - divine grace. Den inviterer os til at leve med fred og glæde ved at have tillid til at der er det vi har brug for, og vi behøver ikke kæmpe og være helt alene og gøre det hele selv.
Olien for betingelsesløs hjælp. Olien støtter os, hvis vi kæmper alene eller tror på knokleri.
Med dette mindset så ender vi ofte med at lukke al hjælp ude. Også energetisk hjælp. Vi støttes i at slippe kontrol og får øjnene op for at glide mere med livets flow.
En meget groundende olie. Vi bliver i stand til at slappe af og chille mere. Frygt og uro erstattes af en dyb tillid. Håndsrækninger, hjælp og støtte bliver vores nye normal.
Magnolia - medfølelse. Jeg elsker magnolia. I starten var det bare denne hyggelige energi, men nu rammer den dybere i mig med sin fantastiske styrke og samtidig blødhed.
Den skaber forbindelse til vores guddommelige matriark - og, at vi behandler hinanden med medfølelse og bamhjertighed. Magnolia hjælper til at skabe en blidhed der kan modtage hjertets visdom og høj bevidsthed om at leve sammen i harmoni.
Magnolia lyser på hvor vi har afstand mellem relationer, og viser os, når der er behov og smerte. Den tilskynder os til at leve fra et sted hvor vi undgår at påføre andre og andet lidelse og smerte.
Magnolia tilbyder os sødme, blidhed og en ren moden følelse af at være næret på et dybt helende sjælsplan.
Når vi føler os trygge og elskede er det lettere at mærke hvor vi ikke er nænsomme og omsorgsfulde - ved os selv og andre.
Magnolia minder os om, at vi alle har brug for venlighed og respekt og tilskynder os til samhørighed.
Magnolia inviterer os til at transformere tankerne på et dybere sted i os.
Du kan lytte med på min lydfil om essentielle olier som støtter tryghed og tillid
0 kommentarer
Skriv en kommentar